Naturfagsundervisning, begejstring, fordybelse og læring
På Vadgård Skole kronede vi ugens naturfagsundervisning i Life-forløbet WeGrow af med 8.a’s undervisning i LIFE Fondens Mobillab.
Eleverne blev mødt af entusiatiske undervisere, Ditte og Christian fra Life. De skabte det mest fantastiske læringsrum med plads til fordybelse. Her er plads til at lære og være, her er intet forkert, men et skridt på vejen. Elevens læring er i centrum. Nysgerrigheden får plads.
Med Gladsaxe Kommunes borgmester Trine Græse blomstrede den naturvidenskabelige arbejdsmetode, hypoteser blev bekræftet eller afkræftet. Et skønt hands-on forløb med både naturfaglige undersøgelser og teknologiforståelsesopgaver.